Nye sjove spil til børn og familier
På de mørke vinterdage som ofte er kolde eller regnfulde, er der stadig masser af muligheder for hyggelig familietid, i selskab med et godt spil.
Af Henriette
De fleste har sikkert flere spil på en hylde derhjemme, men sommetider sætter det ekstra gang i kludene at prøve noget nyt.
Vi har købt spil for forskellige smage, så uanset om du er fire eller fyrre kan du finde noget som vil more dig - noget hvor man skal bruge kroppen eller hjernen og noget som er kort eller lidt længere.
I min familie har vi testet flere af spillene, og vi har haft det virkelig sjovt med både "Tossit" og "Genius Square". Som bibliotekar er jeg selvfølgelig også nødt til at prøve "By the Book".
Hvis du har børn i førskole og -indskolingsalderen vil du måske hellere prøve "Yeti in my spaghetti", "Farm Yatzy" eller "Alice i Eventyrland".
Gå på opdagelse i de nye spil nedenfor, ved at klikke på titlerne - og husk, at de kun er de nyeste tilføjelser til vores store spilsamling - resten finder du her.