Bibliotek
Pakhuset Nykøbing Sj.Mezzosopran Laura Hilden og pianist Dina Elena Draugsvoll præsenterer Schuberts sangcyklus Winterreise i en intim koncertversion. Over ca. én time formidles værket med fokus på musikalsk nærvær og dets følelsesmæssige fortælling, suppleret af korte introduktioner undervejs.
Dina Elena Draugsvoll har tidligere optrådt ved Odsherred Kammermusikfestival på Anneberg Kulturpark og i Nykøbing Kirke.
Medvirkende
Laura Hilden (f. 1998) er dansk-tysk mezzosopran og kandidatstuderende ved musikkonservatoriet i München. Hun er tilknyttet operaen i Nürnberg som Young Artist og har modtaget flere udmærkelser, herunder 1. pris i Rued Langgaard-konkurrencen (Liedduo). Hun har optrådt ved festivaler i både Danmark og Tyskland.
Dina Elena Draugsvoll (f. 2000) er dansk-norsk pianist og kandidatstuderende ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Hun har vundet flere førstepriser, blandt andet ved Steinway Festivalen og Malmö Piano Competition, og har optrådt som solist i blandt andet Elbphilharmonie og med Kaunas Symphony Orchestra.
Der er gratis entré for børn under 12 år.