Videnskaben bag øl - UDSOLGT

Er afholdt
Livestream fra Aarhus Universitet. Foredragene livestreames fra Søauditorierne i Universitetsparken til biografer, biblioteker, folkeuniversiteter,
kulturhuse, gymnasier og skoler mv. over hele landet.
Tid
18:45 - 21:30
Pris
Adgang+smagsprøver: 30 DKK
Adresse

Vesterbro Torv 4
4500 Nykøbing Sjælland
Danmark

Foredrag ved Birgitte Skadhauge, leder af Carlsberg Laboratorium, og Erik Lund, brygmester ved Carlsberg Laboratorium.

Hos Carlsberg brygger de ikke kun øl – deres forskningslaboratorium har gennem årene også udviklet viden og nye teknikker som ikke kun har forbedret produktionen af øl, men som også har bidraget til forskning i bl.a. gær og klimatolerante planter.

Der ligger en masse videnskab til grund for det gode øl, og i dette foredrag kan du dykke med ned i forskningen i og udviklingen af de ingredienser som bruges til ølproduktionen. Hør lederen af Carlsberg Laboratorium, Birgitte Skadhauge, og laboratoriets brygmester, Erik Lund, fortælle om forædling af byg og humle og hvordan man dyrker dem bæredygtigt.

Du vil også høre om hvordan spiring af byg – dvs. maltning – kan give forskellige malttyper med forskellig smag.

Offentlige foredrag i Naturvidenskab

Med foredragsserien Offentlige foredrag i Naturvidenskab kan du komme tættere på de nyeste opdagelser og erkendelser inden for naturvidenskab. Det er forskere som forelæser, niveauet er højt, og du vil blive udfordret, men du kan få udbytte af alle foredrag uanset dine faglige forudsætninger.

Et foredrag varer typisk to timer inkl. en pause midtvejs på 20 minutter samt en session til slut hvor forelæseren svarer på udvalgte spørgsmål indsendt af publikum under foredraget via SMS og Twitter.

Denne livestream vises i Pakhuset i Nykøbing Sj.

Bemærk: pga. smagsprøver slutter dette foredrag først kl. 21.30